Strandvejens Bedemand
slider960-200_intro
SlideSteenStrand

Velkommen til Strandvejens Bedemand

Strandvejens Bedemand har nu overtaget N.P.Rostrups Begravelsesforretninger i Hellerup og Herlev.
N.P. Rostrup på Strandvejen 114 er nu flyttet sammen hen på Strandvejen 72 ved Rotunden. 
Træffes stadigvæk på telefon 39 62 34 78 døgnet rundt. 
N.P. Rostrup på Runddyssen 3 A i Herlev fortsætter under det nuværende navn. Træffes på telefon 44 84 42 00 

Vi ser frem til at servicere Strandvejens Bedemand og N.P. Rostrups nuværende og fremtidige kunder med professionel rådgivning på et højt plan i alle vores 2 forretninger i henholdsvis Hellerup og Herlev.

Som professionelle bedemænd kan vi tilbyde erfaring og viden,som rådgivere for at hjælpe ved et dødsfald i familien.

Vi kører gerne ud til Dem i hele Storkøbenhavn og Nordsjælland. De er også velkomne til henvende Dem på et af vore kontorer.

Ved samtalen skal der bl.a. tages stilling til om det skal være en bisættelse eller en begravelse, der skal arrangeres på en værdig og pæn måde i afdødes ånd. Måske er der skrevet Min Sidste Vilje, det vil være en god hjælp. Der kan aftales, hvornår der skal tages afsked på hospital eller plejehjem. Efter familiens ønsker kontakter vi præsten og kordegnen for at få fastsat en dato og et tidspunkt for enten bisættelsen eller begravelsen. Der bliver aftalt et tidspunkt for en samtale, så præsten kan holde en tale for afdøde i kirken eller kapellet. Derudover skal der vælges 3-4 salmer. 

Vi rådgiver omkring valg af kiste, urne, ligtøj, kistepynt, dekoration, krans, dødsannonce og gravplads. 

Bisættelse

Ved en bisættelse skal der vælges en gravplads på en kirkegård til afdøde. Det kan enten være en askefællesgrav/ukendtes grav eller et gravsted med en hæk og gravsten. 

Begravelse

Ved en begravelse skal familien vælge et gravsted på mindst 3 kvadratmeter til afdøde. Her skal der ligeledes vælges en gravsten. 

I begge tilfælde skal familien tale med kirkegården vedrørende køb, beplantning og vedligeholdelse af gravstedet. Vi kontakter gerne en stenhugger på familiens vegne for at få valgt en gravsten. 

Vi sørger for at få udleveret dødsattesten, udfylder dødsanmeldelsen og anmelder dødsfaldet i kirken. Dødsfaldet anmeldes derudover til kommunen, folkeregistreret og skifteretten. Skifteretten retter henvendelse til anmelder af dødsfaldet eller dens advokat for et møde, for at klarlægge, hvem der skal arve efter afdøde. Ved samtalen kan vi kontakte skifteretten for at høre om der er skrevet testamente. Der udfyldes ansøgning om begravelseshjælp igennem Borgerservice, (fuldmagt) til Sygesikringen Danmark, begravelseskasser m.v. 

Begravelse eller bisættelse uden præst

Hvis afdøde ikke er medlem af folkekirken eller andet trossamfund eller afdøde/familien har fravalgt præsten, hjælper vi med at få arrangeret en ceremoni eller afsked. Det kan enten være fra et hospitalskapel eller et kirkegårdskapel. 

Steen Paludan